Resumé
af forsøget:
Jeg har i dette forsøg undersøgt hvordan tyngdekraft og opdrift i vand agerer sammen, på den måde at jeg har brugt et lod på 196g og placeret det i en skål med vand og derefter, ud fra målinger og forskellige faktorer udregnet hvor meget opdrift og tyngdekraft der er på loddet.
Der er også foretaget målinger af fortrængte mængde vand. I forsøget fungerer loddet som et ”anker,” derfor måler jeg også opdriften for at bevise at loddet synker.
Jeg har i dette forsøg undersøgt hvordan tyngdekraft og opdrift i vand agerer sammen, på den måde at jeg har brugt et lod på 196g og placeret det i en skål med vand og derefter, ud fra målinger og forskellige faktorer udregnet hvor meget opdrift og tyngdekraft der er på loddet.
Der er også foretaget målinger af fortrængte mængde vand. I forsøget fungerer loddet som et ”anker,” derfor måler jeg også opdriften for at bevise at loddet synker.
Forsøgets formål:
Meningen med forsøget er at bevise hvorvidt Archimedes lov kan bruges til at forklare hvad der sker når der sænkes et anker ned i vand.
Meningen med forsøget er at bevise hvorvidt Archimedes lov kan bruges til at forklare hvad der sker når der sænkes et anker ned i vand.
Teori:
– Opdrift og tyngdekraft i vand
Archimedes lov er brugt flere
gange i mit forsøg, og den lyder således:
Opdriften på et legeme, der er nedsænket i en væske, vil være lige så stor som tyngdekraften på den fortrængte væskemængde.
Opdriften på et legeme, der er nedsænket i en væske, vil være lige så stor som tyngdekraften på den fortrængte væskemængde.
Herefter ved vi at tyngdekraft
virker på enhver genstand med masse og i forsøget har jeg flere steder udregnet
tyngdekraften ved hjælp af denne formel
Tyngdekraften på en genstand er givet ved
,
hvor m er genstandens masse og g er tyngde-accelerationen. I Danmark er
g = 9,82 N/kg.
Tyngdekraften på en genstand er givet ved
Jeg har også udregnet massen og rumfanget af
et lod ved hjælp af denne formel: V
= π·r²·h
Når genstanden med en masse sænkes ned i vand bliver tyngdekraften(hvis målt med dynamometer) mindre, da opdriften frier fjederen for få N. dvs. at genstanden virker tungere over vand, end under.
Når genstanden med en masse sænkes ned i vand bliver tyngdekraften(hvis målt med dynamometer) mindre, da opdriften frier fjederen for få N. dvs. at genstanden virker tungere over vand, end under.
Fremgangmåde:
Først har jeg vejet loddet. Så skal jeg måle tyngdekraften på loddet ved at tage m og gange med g. Så får jeg tyngdekraften i Newton.
Først har jeg vejet loddet. Så skal jeg måle tyngdekraften på loddet ved at tage m og gange med g. Så får jeg tyngdekraften i Newton.
Så måler jeg for
forhåbentlig at finde den samme tyngdekraft med et dynamometer ved at sætte
loddet på krogen og sammenligne og bagefter måle med dynamometer når loddet er
under vand.
Derefter har jeg taget en
skål og hældt vand i så der 6cm dybt vand. Derefter finder jeg rumfanget af
loddet med en formel: V = π·r²·h
Jeg finder h ved at måle hvor meget vandet i skålen stiger når jeg kommer loddet under vand, da jeg ikke kan måle dens rumfang, når den har så mange former.
Så måler radius af skålen og herefter sætter jeg det hele ind i formlen og finder så rumfanget.
Jeg finder h ved at måle hvor meget vandet i skålen stiger når jeg kommer loddet under vand, da jeg ikke kan måle dens rumfang, når den har så mange former.
Så måler radius af skålen og herefter sætter jeg det hele ind i formlen og finder så rumfanget.
Rumfanget skal
så omregnes til m3 i stedet for cm3, så jeg kan bruge det
i formlen til opdriften.
Rumfanget bruger
jeg så nu for at udregne opdriften på loddet. Jeg ganger rumfanget med vands
densitet og finder frem til opdriften, som er det samme som massefylden af den
fortrængte mængde vand.
Til sidst går jeg ud fra Archimedes lov og siger at loddet synker, da tyngdekraften er større end opdriften.
Til sidst går jeg ud fra Archimedes lov og siger at loddet synker, da tyngdekraften er større end opdriften.
Materialer og apparaturer:
Lod (196g)
Skål
Dynamometer
Måledata:
Jeg har målt tyngdekraften og opdriften af loddet og derefter målt forskelle og påvirkninger fra omgivelser.
Der er målt tyngdekraft med formler, dynamometer over og under vand og til sidst udregnet resultater ift. Hvilke omstændigheder der er omkring loddet.
Beregning og resultater:
Ved måling af tyngdekraften(med formel):
Ved måling af tyngdekraften(med formel):
m·g=N
0,196kg·9,82N/kg=1,92472N
Ved måling af
tyngdekraften(med dynamometer):
Aflæst på
dynamometer: 2N
Forskellen på de
to målinger af tyngdekraft med og uden dynamometer:
2N-1,92472N=0,07528N =
Dynamometeret måler 0,07528N mere end mine beregninger.
Ved måling af
tyngdekraften under vand(med dynamometer):
Aflæst på dynamometer: 1,72N
Aflæst på dynamometer: 1,72N
Forskellen på de
to målinger af tyngdekraf med dynamometer over og under vand:
2N-1,72N=0,28N = Dynamometeret måler 0,28N mere over vand, end under.
2N-1,72N=0,28N = Dynamometeret måler 0,28N mere over vand, end under.
Ved
måling af rumfang:
V = π·r²·h
V = π·r²·h
V = π·9,25²·0,02
V =
5,376050428cm3
Omregning af
rumfang fra cm3 til m3:
5,376050428cm3/1000000cm = 0,0000005376050428m3
Ved måling af
opdriften:
V·rhovand
0,0000005,376050428m3·1000kr/m3 = 0,00537605N=opdriften på loddet
0,0000005,376050428m3·1000kr/m3 = 0,00537605N=opdriften på loddet
= massefylden af
den fortrængte mængde vand
Tyngdekraften
(2N) er større end opdriften (0,00537605N) så derfor synker loddet
Over vandet er loddet 0,28N større fordi opdriften forsvinder så snart loddet ikke er under vande.
Over vandet er loddet 0,28N større fordi opdriften forsvinder så snart loddet ikke er under vande.
Fejlkilder og måleusikkerhed:
Der
kan forekomme en anelse usikkerhed ved at der kan være rundet op på nogle af
decimalerne.
Der kan forekomme fejlkilder ved at der ved aflæsning af dynamometer, kan have været rystelser fra hånd til fjeder og påvirke målingen af tyngdekraften.
Der kan forekomme fejlkilder ved at der ikke er blevet aflæst præcist på dynamometeret, da det bliver aflæst af menneskeøjet.
Der kan forekomme fejlkilder ved at der ved aflæsning af dynamometer, kan have været rystelser fra hånd til fjeder og påvirke målingen af tyngdekraften.
Der kan forekomme fejlkilder ved at der ikke er blevet aflæst præcist på dynamometeret, da det bliver aflæst af menneskeøjet.
Analyse og Diskussion:
Jeg synes at forsøget har specificeret resultaternes forskelle ved forskellige omstændigheder rigtig godt og det er ikke svært at forstå sammenhængen i det hele. Det er et godt forsøg til at bevise ”anker-effekten”
Konklusion:
Forsøget viser at tyngdekraften ændres om genstanden er over eller under vand. Forsøget viser også forskellen mellem tyngdekraften og opdriften og forklarer derfor udfaldet; at loddet synker.
Forsøget viser at tyngdekraften ændres om genstanden er over eller under vand. Forsøget viser også forskellen mellem tyngdekraften og opdriften og forklarer derfor udfaldet; at loddet synker.
Laboratorie Journal
Dato: 14-09-2012
Forsøgets titel: Grønlandspumpen
Jeg har inddelt forsøget i 5 opgaver:
1. opgave: Fyld koldt vand i beholderen
1. opgave: Fyld koldt vand i beholderen
2. opgave: Læg isterninger forsigtigt ned i den ene ende af karret
3. opgave: Tøm bassinet og fyld varmt vand i, fyld en lukket pose med koldt vand og placer i kar.
4. opgave: Tag pose op og tøm for koldt vand, fyld nu med vand fra karret og placer i karret(lukket)
5. opgave: kom salt i posen og placer igen i karret.
Jeg har fulgt papiret meget nøje, men i faserne med den lille pose har jeg ikke opnået at lukke posen uden noget ilt i, da det er næsten umuligt.
Alle observationer levede op til mine forventninger.
I eksperimentet har jeg gjort således:
opg 1.
Jeg har taget et glaskar og fyldt det med koldt vand fra hanen.
Derefter har jeg taget isterningen, som er farvet med bromtymolblåt og lagt den i den ene ende af karret. Herefter har jeg tjekket om forventninger og observationer passer sammen.
opg 2.
Jeg har herefter lavet en hypotese på hvad der sker hvis posen med koldt van bliver smidt i karret(som nu skal være fyldt med varmt vand)
Her er en tabel over de kvalitative resultater:
I eksperimentet har jeg gjort således:
opg 1.
Jeg har taget et glaskar og fyldt det med koldt vand fra hanen.
Derefter har jeg taget isterningen, som er farvet med bromtymolblåt og lagt den i den ene ende af karret. Herefter har jeg tjekket om forventninger og observationer passer sammen.
opg 2.
Jeg har herefter lavet en hypotese på hvad der sker hvis posen med koldt van bliver smidt i karret(som nu skal være fyldt med varmt vand)
Her er en tabel over de kvalitative resultater:
RAPPORTEN:
Xenia Louise Lund
Jensen, G1
Fredag d. 28. september, 2012
Forsøget er udført d. 14. september, 2012
i samarbejde med: Kathrine Hougaard og Amalie Holm
Fredag d. 28. september, 2012
Forsøget er udført d. 14. september, 2012
i samarbejde med: Kathrine Hougaard og Amalie Holm
(Billede)
Resumé
af forsøget:
Jeg har i dette forsøg undersøgt vands densitet under forskellige forhold. Jeg har lavet en forsøgsopstilling som gør at jeg kan afprøve forskellige faktorer dvs. temperatur, saltindhold osv.
Jeg har først undersøgt ved koldt vand med en isterning i, derefter med varmt vand og en pose med koldt vand som ligges i. Bagefter fyldes posen med vand fra beholderen, så det er samme temperatur. Til sidst undersøges der med salt vand i forhold til fersk vand.
Jeg har i dette forsøg undersøgt vands densitet under forskellige forhold. Jeg har lavet en forsøgsopstilling som gør at jeg kan afprøve forskellige faktorer dvs. temperatur, saltindhold osv.
Jeg har først undersøgt ved koldt vand med en isterning i, derefter med varmt vand og en pose med koldt vand som ligges i. Bagefter fyldes posen med vand fra beholderen, så det er samme temperatur. Til sidst undersøges der med salt vand i forhold til fersk vand.
Forsøgets formål:
Meningen med forsøget var at undersøge hvorvidt der var forskellige udslag i resultaterne når vi ændrede temperaturer og former deriblandt fast og flydende og hvad det påvirker opdriften. Det er et lille forsøg som kan forklare systemet med de salte, kolde, varme og ferske strømme af vand i havet.
Meningen med forsøget var at undersøge hvorvidt der var forskellige udslag i resultaterne når vi ændrede temperaturer og former deriblandt fast og flydende og hvad det påvirker opdriften. Det er et lille forsøg som kan forklare systemet med de salte, kolde, varme og ferske strømme af vand i havet.
Teori:
– opdrift og tyngdekraft i vand
Archimedes lov er brugt flere
gange i mit forsøg, og den lyder således:
Opdriften på et legeme, der er nedsænket i en væske, vil være lige så stor som tyngdekraften på den fortrængte væskemængde.
Opdriften på et legeme, der er nedsænket i en væske, vil være lige så stor som tyngdekraften på den fortrængte væskemængde.
Herefter ved vi at tyngdekraft
virker på enhver genstand med masse og i forsøget har jeg flere steder udregnet
tyngdekraften ved hjælp af denne formel
Tyngdekraften på en genstand er givet ved
,
hvor m er genstandens masse og g er tyngde-accelerationen. I Danmark er
g = 9,82 N/kg.
Tyngdekraften på en genstand er givet ved
Det er relevant da forsøget omhandler vand og
dets densitet fordi det er hvad vi nedsænker i vandet under forsøgende, men i
forskellige former, dvs. fast og flydende, men ikke gas.
Først har vi taget et gennemsigtigt kar og fyldt med vand fra hanen. Herefter har vi taget en isterning farvet med bromthymolblåt, så vi kunne se hvad der skete med smeltevandet.
Derefter fyldte vi karret med varmt vand og fyldte en lille lufttæt pose med koldt vand og lukkede den, og prøvede så hvidt muligt at undgå luftbobler, ved at lukke den under vand, men det er næsten umuligt at undgå.
Posen med koldt vand ligges i karret og vi observerer.
Dernæst tager vi posen op og tømmer den for det kolde vand, den åbne pose sænker vi ned i karret med det nu lune vand, og lukker den under vandet, for at undgå luftbobler endnu en gang. Nu slipper vi posen og observerer hvad der sker, når det nu har samme temperatur.
Nu fylder vi karret med vand fra hanen(ligegyldigt med temperatur) og så fylder vi et bæger med vand derfra. Så kommer vi et par teskefulde salt i og rører det så det opløses i vandet, vi fylder nu den lille lufttætte pose med det salte vand. Posen ligges i karret igen.
Det er alle vores handlinger i dette forsøg
Materialer og apparaturer:
Gennemsigtigt glas kar, ca. 15" og 8cm bredt.
Isterning farvet med blomthymolblåt.
lufttæt pose, ca. 5*5cm
NaCl (salt)
Vandkilde(varmt og koldt vand)
Måledata:
Vi har ikke direkte udregnet massefylden af noget, men vi har, med vores almene viden sagt at saltvand har en større densitet, end ferskvand og at koldt vand har større densitet end varmt vand, så derfor ligger det salte og kolde vand altid på bunden.
Beregning og resultater:
Da vores forsøg er kvalitativt har vi ikke direkte størrelser, men jeg har lavet en tabel for observationer ift. forventning.
Fejlkilder og måleusikkerhed:
I vores forsøg kan der gå flere ting galt, hvis man er sjusket med at skifte vandet eller hvis der kommer salt i det vand som skal være fersk, men den eneste fejl vi lavede var at der var to eller tre små luftbobler i posen med vand, som vi skulle observere på, og det havde ikke nogen markant indflydelse, andet at posen ikke har sunket ligeså dybt, som den ellers ville.
Analyse og Diskussion:
Jeg synes forsøget har demonstreret grønlandspumpen på en super god måde, det er forståeligt og simpelt, det er ikke et kompliceret forsøg, og der er ikke meget at misforstå ved det.
Hvis man kommer til at lukke luft i posen, giver det ikke det rigtige resultat, men der hvis der kun er tale om et par små luftbobler, så er det uundgåeligt. Vore hypoteser og teorier har holdt stik, men nu er dette forsøg også simpelt og det påviser noget almen viden.
Konklusion:
Forsøgets resultater påviser at det kolde og/eller salte vand synker til bunds pga. større masse end varmt og/eller fersk vand. Det er en demonstration af realiteter.
Da vores forsøg er kvalitativt har vi ikke direkte størrelser, men jeg har lavet en tabel for observationer ift. forventning.
Fejlkilder og måleusikkerhed:
I vores forsøg kan der gå flere ting galt, hvis man er sjusket med at skifte vandet eller hvis der kommer salt i det vand som skal være fersk, men den eneste fejl vi lavede var at der var to eller tre små luftbobler i posen med vand, som vi skulle observere på, og det havde ikke nogen markant indflydelse, andet at posen ikke har sunket ligeså dybt, som den ellers ville.
Analyse og Diskussion:
Jeg synes forsøget har demonstreret grønlandspumpen på en super god måde, det er forståeligt og simpelt, det er ikke et kompliceret forsøg, og der er ikke meget at misforstå ved det.
Hvis man kommer til at lukke luft i posen, giver det ikke det rigtige resultat, men der hvis der kun er tale om et par små luftbobler, så er det uundgåeligt. Vore hypoteser og teorier har holdt stik, men nu er dette forsøg også simpelt og det påviser noget almen viden.
Konklusion:
Forsøgets resultater påviser at det kolde og/eller salte vand synker til bunds pga. større masse end varmt og/eller fersk vand. Det er en demonstration af realiteter.
|
Dato:
|
|
Underskrift:
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar