Ølbrygning rapport backup

Xenia Louise Lund Jensen 1. z 6. februar 2013

I samarbejde med:

Gry Worregård, Sara Bechmann og Martin Graff.

I dette forsøg har vi skulle brygge øl på pilsnermalt og derfra følge hele gæringsprocessen, reaktionerne i forhold til monosaccharider,trisaccharider og disaccharider, hvor sukkeret bliver forgæret og gærcellerne udskiller ethanol og gennem forsøget følger vi så eventuelle farveskift og det stigende alkohol indhold. Vi har brygget ca. 10 l. øl i en gæringsspand.

Formål:

Formålet med dette forsøg var selvfølgelig at brygge øl, men også at følge hvordan maltosen reagerer og alle faserne igennem en brygning. Vi vil tage prøver undervejs for at se forskelle efter opvarmningen af malten og når gæringen udskiller alkohol.

Teori:

Først vil jeg slå nogle fakta fast.

Hvis der ikke er oxygen tilstede vil gærceller forgære glucose til ethanol:

C₆H₁₂O₆ → 2CH₃CH₂OH + 2CO₂

Glucose Ethanol Carbondioxid

Hvis der ikke er ilt tilstede omdannes 95% af glucosen til alkohol og kuldioxid. De resterende 5% dannes til små mængder af forskellige organiske stoffer.
Gæringen stopper når alkohol procenten overstiger 13-15%, da alkoholen er giftig for gærcellerne ved en sådan koncentration, eller selvfølgelig hvis der ikke er mere glucose at forgære.

Gærceller optager monosaccharider uden forbrug af energi og disaccharidet maltose kan kun optages under forbrug af energi fordi gærsvampen først skal producere et enzym.

Brygningens faser:

Når gæren omdanner urten til øl, skal urtens sukker omdannes til ethanol og carbondioxid. Det resulterer i dannelse af biprodukter som bl.a giver øllets smag og aroma.

En normal gæringsprocess varer typisk 3-10 dage og foregår i store gæringstanke på de store bryggerier. Det er praktisk i de store tanke da gærcellerne ikke får oxygen og det er nødvendigt da det er en anaerob process.

Så tænker man om ikke det skader at der er oxygen ved kogningen af urten, men der er det nødvendigt da gærcellerne skal lave fedtsyrer mm. Gæringsprocesser er forskellige alt afhængig af øltypen, både når der tales om gærarter, temperaturer og om det skal være under- eller overgæret øl.

På rigtige bryggerier indeholder ølurten blandt andet glukose, maltose og maltotriose. Det nedbrydet i en bestemt rækkefølge fordi gæren skal hydrolyserere di- og trisakkariderne inden de nedbrydes i glykolysen. Derfor optages og nedbrydes glukosen før maltosen og maltotriosen, bl.a fordi der foregår en mekanisme, der kaldes glukoserepression som sikrer, at gærcellen ikke bruger energi på at nedbryde større molekyler, når glukose allerede er der.

I vores forsøg har vi ikke selv fremstillet malt og humle og derfor har bygkernerne allerede spiret så stivelsen er nedbrudt og derved er der fremkommet glukose og maltose.

Her ses nogle illustrationer af stivelse.

Her ses glukosens struktur.(monosakkarid)

<---

Her ses sakkarose.(disakkarid)

Reaktionsskema for ethanolgæring:

Materialer:

Gæringsspand

Desinficerende væske

3 humleposer á 10g humle

1kg pilsnermalt + til 2. omgang

125g krystalmalt

skåle

4 reagensglas

stativ til reagensglas

4 lufttætte glas

kogeblus

stor gryde

vand

demineraliseret vand

grydeske

viskestykke

hvedemalt

glukose

elkedel

Fremgangsmåde:

Her vigtigt at I også skriver eventuelle afvigelser fra planen; f.eks. hvis opstillingen blev forstyrret.

Først målte vi 4,5l vand op i en stor gryde på blus indtil temperaturen nåede op på 70 grader celsius. Derefter hældte vi 1000g pilsnermalt i en skål og 125g krystalmalt op i samme skål. Vi holder nu temperaturen mellem 63 og 67 grader celsius og imens desinficerer vi gæringsspanden så der ikke kommer nogen uønskede bakterier i øllen og for da det jo skal gære må der ikke være nogen påvirkninger. Vores gæringsspand havde så en lille defekt, at den var utæt ved tappehanen, men så måtte vi bare stille spanden på skrå.

Vi tog prøver af væsken ca. hvert kvarter, da vi tog fire prøver over første kogning som varede 1 time. Vi kom prøverne i et reagensglas og testede her alkoholindholdet. Det steg selvfølgelig eftersom kogningen skred frem, og vi noterede farveskift. De 4 første prøver kan ses på billedet lige under denne streg._______

Da spanden er desinficeret i alle ender og kroge tager vi et viskestykke og folder ud over spanden, som en si, og hælder så den færdigkogte urt fra gryden og ned igennem viskestykket. Cerealiet som er i viskestykket bliver presset lidt så den sidste væske kommer ud og det kommes så i en skål. Nu er væsken nede i gæringsspanden og så kan 2. kogning begynde.

Ved 2. kogning bruger vi 1,5l vand i gryder og koger det op til 80grader Celsius. Vi kommer pilsnermalt og lidt hvedemalt i og så 3 humleposer

Vi koger det endnu engang over 1 time og tager 4 prøver, dem kommer vi så i lufttætte glas og gemmer til senere undersøgelser. Da det så har stået den time hælder vi endnu engang i gennem viskestykke og ned i gæringsspanden. Nu stiller vi så spanden på skrå og lukker spanden helt tæt.

Når væsken er i spanden ser det således ud.

Vi lader nu væsken stå ferien over og da vi kommer tilbage har det gæret tilstrækkeligt.
Så er vi så heldige så vi har minimale mængder bakterier i vores øl, da vi både har vandlås på låget og filter i tappehanen. Så vi tapper øllet på flasker og tilsætter sacharrose så gærcellerne får tilføjet lidt mere sukker at arbejde med og så sørger vi for at stille det i mørke så gæringen kan foregå over ca. 6 uger for optimal smag.

Fejlkilder:

Der er altid fejlkilder ved forsøg ved absolut udelukkelse af ilt. Der var en utæthed ved vores tappehane, væsken har været udsat for lys flere gange og vi kan ikke være 100% sikre på at det har været uberørt i lokalet al den tid, da der både har forgået undervisning og rengøring på stedet..

Selvfølgelig er det også svært at måle fuldstændig præcise mængder op og og ligesom når man laver mad, må man også have en fornemmelse for tingene.

Diskussion:

Bla bla

Konklusion:

Her sammenfattes resultaterne fra forsøget, og der konkluderes på om den ønskede størrelse blev målt med en tilfredsstillende præcision, eller om den givne fysiske lov er blevet tilfredsstillende eftervist. I den forbindelse er det vigtigt at sammenholde resultatet af beregningerne med eventuelle tabelværdier. Dette gøres altid ved at finde afvigelsen i procent.

spansk opgaver

Como se llaman ests ciudades en español?
Hvad hedder disse byer på spansk?

London - Londres
Hamborg - Hamburgo
Firenze - Florencia
Basel - Basilea
Rom - Roma
Helsingfors - Helsinki
København - Copenhague
Stockholm - Estocolmo
Wien - Viena
Bruxelles - Bruselas
Bern - Berna
Lissabon - Lisboa

Fedme er en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet. Fedme defineres i klinisk forstand vha. BMI, men BMI er ikke en altid brugbar måling, da den ikke tager højde for muskelmasse mm.
Andre målinger er fx fedtprocent som kan måles med mange forskellige formler, men den mest troværdige hos både børn og voksne er talje-højde-ratioen. Der måler man talje og højde og går derfra ud fra hinanden.
Overvægt og fedme skyldes helt basalt, at det gennemsnitlige energiindtag fra kosten gennem en længere periode er højere end det gennemsnitlige energiforbrug. Den overskydende energi vil blive oplagret som fedtdepoter rundt omkring på kroppen.

Følgesygdomme af fedme:

Hvilke sygdomme de får, afhænger af andre faktorer så som fysisk aktivitet, kost og gener. Risikoen for følgesygdomme er markant forøget hos asiatere i forhold til hvide, mens den er nedsat hos afroamerikanske.

Psykiske problemer:
Der kan forekomme psykiske problemer fx mindreværdsfølelse i form af diskriminering og social isolering. Det forekommer oftest hos kvinder.

Nedsat insulinfølsomhed:
Tre til fem overvægtige fordobler risikoen for type 2 diabetes og hjertekar-sygdomme som fx blodpropper i hjerte og hjerne.

Fysisk/mekaniske problemer:
Overvægt kan føre til åndenød og søvnapnø(kvælningsanfald om natten), problemer med personlig hygiejne, smerter specielt i knæ, men også i hofte og ryg pga. overbelastning.

Kræft:
Ved overvægt fordobles risikoen for brystkræft, æggestokkræft, livmoderkræft og tyktarmskræft.

Nedsat fertilitet:
Overvægt nedsætter fertilitet hos begge køn.

Øvrige:
Risikoen for galdesten tredobles pga. kalorier og kalk. Der er øget tendens til uren hud samt større risiko for komplikationer ved operationer.