En leg..

Du kan lave sådan en så at alle er "kyllinger" og der er en som er godzilla.
Kyllinger: Hopper rundt i hug med vinger og siger Pip... pip
Høns: Går rundt med strittende numse og siger gok gok, med den ene hånd som hale og anden som næb.
Hulk: hopper med begge ben hen og siger HUULK med armende i "flexer" position.
Goble: siger gobl-gobl-gobl og går med "cowboyben" og tager med store greb mod jorden, så det ligner fangearme
Godzilla: Siger GodZiiiiiillaaaaaa og tager to store strakte arme og hapser mod hinanden, som en kæmpe mund.

Nu går legen så ud på at godzilla må gå hen og hapse kyllingerne, (som SKAL være nede i hug) og de kyllinger bliver så til høns. hønsene kan skal så finde hinanden og hakke halen af hinanden, så bliver de til den vrede hulk.
Hulk skal så finde godzilla som hulk skal røre for at blive en goble. og for at blive godzilla skal to gobler finde sammen

Man kan evt. gøre at to personer udgører godzillaen i starten og så skal de to gobler som mødes danne en godzilla, det er sjovt at samarbejde med det...

hvis i nakker billedet uden copyrights sagsøger jeg jer!

Personkarakteristik og kompositionsanalyse af HELLE HELLEs "søndag 15:10"

Jeg har valgt at analysere Helle Helles novelle ”Søndag 15.10” hvor jeg hovedsagligt vil beskæftige mig med forholdet mellem de to personer, da jeg synes det er spændende, interessant og samtidig udfordrende at analysere forholdet mellem to personer som vi intet får at vide om, men at skulle læse mellem linjerne og gå ud fra tonen og formuleringen i en dialog. Jeg vil pointere lidt om hvilket forhold jeg mener de har og hvilke forestillinger af personer der kan forekomme ud fra ordvalg og argumenter.

Jeg har inddelt teksten i 9 forskellige små afsnit og givet dem titler som jeg mener, siger noget om hvad hvert enkelt handler om.
- Det første består kun af de første 4 linjer og det har jeg kaldt ”Regnen.” De starter teksten med en dialog omkring vejret. Det regner og vi ved nu at det er to mennesker der taler sammen.
- Næste afsnit starter på linje 5 s. 1 og slutter på linje 15 s. 2 som jeg har kaldt ”Definition på at gå tur,” fordi at hele afsnittet handler om hvorvidt de kan kalde hvad for hvilket.
- Det næste som er på linje 16-26 s. 2 har jeg kaldt ”Relation” fordi der omtales den ene persons forhold til dens fætter.
- Næste afsnit fra linje 27-54 s.2 har jeg valgt at kalde ”Dårligt tilpas” fordi det handler om at den ene person havde det dårligt ude på toilettet og den anden var dårlig og snakkede ikke med nogen til fætterens fødselsdag.
- Femte har jeg kaldt ”Tvang” og det strækker sig fra linje 55 s. 2 til linje 4 s. 3, fordi der tales om at den ene kan tvinge den anden.
- Linje 5-15 s. 3 hedder ”Skyld” fordi den ene person giver den anden person skylden for at den ene havde det dårligt.
- Linje 16-28 s. 3 er ”Løgn” fordi den ene person har løjet i telefonsamtalen med dem de skulle besøge.
- Det næste har jeg kaldt ”Tung regn” fordi personen fortæller at regnen gør at den bliver tung i hovedet. Hvilket varer fra linje 29-45 s. 3.
- Det sidste afsnit har jeg så kald ”Mere regn” for under hele historien regner det og her rundes den også af med en snak om vejret. Det er selvfølgelig fra linje 46-slut.

Jeg har valgt at sætte teksten i en handlingsmodel som jeg kalder ”regn – utilpashed – forholdets kerne – utilpashed – regn” Dvs. at der ikke er nogen videre forandring i forholdet, men at der er tale om en cyklus. Den model synes jeg passer rigtig godt til denne novelle fordi der er tale om en helt almindelig hverdag, i hvad jeg mener, er et ægtepar eller kærestepars samtale. Jeg synes det er et kærestepar da der i linje 20 s. 3 står der ”Det er vigtigt for vores forhold….” og det synes jeg lyder som et yngre og modent par, som kan tale om tingene og det lyder som om de elsker hinanden på trods af uenighed. Alligevel synes jeg det er svært at finde ud af om det bare er en almindelig lille diskussion eller om det er et skænderi, for nogle steder i dialogen går den ene person over den andens grænser, f.eks. da der på side 2 linje 22 bliver ”snerret” på en måde, da forholdet til fætteren bliver kritiseret og der svares igen, hvorimod andre steder i teksten er der bare tegn på lettere diskussion f. eks om gåturen rundt om søen var en tur eller ej.

I forhold til at der ikke er andet end dialog, kan der konkluderes meget om de to personers personlighed.
Jeg har valgt at inddele personerne i person a og person b hvor den første person er a og den næst b, og derefter bare skiftevis, da det er en frem tilbage kommunikation.
Jeg har markeret i teksten nogle stykker hvor jeg mener at partnerne minder meget om hinanden, for i starten virker det som om at den ene person hele tiden løber tør for argumenter og brokker sig så over noget andet, men senere kaster de lidt bolden frem og tilbage fordi diskussionerne er kørt så langt ud at de ikke længere kan argumentere reelt for deres meninger. Et par eksempler er linje 7-10 på første side hvor at emneskiftet kommer første gang. Den ene person(a) spørger lidt negativt hvornår de sidst har været på tur, og da den anden person(b) så kommer med et svar, person-a må derfor skifte emnet til hvorvidt turen var en tur eller ej for både at prøve at få ret, men også for ikke at indrømme at person-b har ret. Det bliver ved længe og der kommer værre og værre argumenter og beskyldninger indtil linje 25 s. 3 der kommer en anelse af enden på deres strid, da den ene person siger ”.., det indrømmer jeg.” Der slutter den lidt den beskyldning af ved at indrømme at den rigtigt nok løg.
Jeg synes at person a virker som en kvinde da jeg tolker lidt på handlinger fx da det er kvinden som ringer op og aflyser brylluppet (side 3 linje 11) hvilket jeg synes ofte er kvinden der gør sådanne ting i et forhold. Senere hører vi så om at person b er blevet tvunget med til fødselsdagen, og er utilfreds med det, og det mener jeg så er en mand. Jeg mener at mænd godt kan brokke sig over at skulle til familie arrangementer, da de er mere kontante og ligeud end kvinder.
Gennem novellen er det lidt som om at der langsomt bygges en masse diskussioner op som i starten er ligegyldige, men som senere fortæller en del om deres forhold. Da der på side 3 linje 10 står at person a mener det er vigtigt at vælge ting fra og til, til fordel for forholdet, virker det meget som om det er den ene person som jeg så tror, er kvinden i forholdet. Jeg mener så det er hende der prøver at holde forholdet kørende, hvor person b, manden, bare brokker sig og ikke rigtigt gør noget for at redde det. Diskussionerne afsluttes så ligeså langsomt igen da de starter på flere mindre vigtige ting såsom vejret.
Men selvfølgelig er mine meninger farvet meget af at jeg selv er en kvinde og de erfaringer jeg har med mænd der brokker sig.
Jeg synes det er en super god novelle som på trods af den usædvanlige form. Der er flere steder hvor jeg synes det er svært at bedømme køn og stemning i samtalen, for det kan både være i den ene og anden ende, på den måde at det sagtens kan være et skænderi og at de ikke gør andet end at brokke sig i forholdet, eller det kan være de har haft en dårlig uge begge to og så lige skal ud med en hel masse.
Jeg har så valgt at gå ud fra det første, at deres forhold ikke kører så godt, og at de har nogle problemer i deres forhold. Jeg mener at kvinden er en lidt stædig kvinde, som har sine egne meninger, og gerne vil have ret, men som giver efter hvis trængt op i en krog. Manden er nærmere et rigtigt brokkehoved som ikke vil give sig og gerne vil køre diskussionen videre og det resulterer jo så i, hvad jeg mener, at det nærmer sig et skænderi. Men hvad er definitionen på et skænderi egentlig. Det ved man jo ikke, så der er det forskelligt for den enkelte hvorvidt man vurderer om det bare er en negativ samtale, eller der er tale om et negativt forhold. Jeg mener de har et kompliceret forhold til hinanden.

Lys og Liv

I dette forsøg lavede vi tre forskellige øvelser. Vi startede med at sende en lysstråle ind på et perspex-legeme hvorefter vi målte udfaldsvinklen og sammenlignede med indfaldsvinklen, for at bevise at indfaldsvinklen er lig udfaldsvinklen. Altså for at bevise reflektionsloven. Derefter ændrede vi indfaldsvinklen til forskellige grader og aflæste så brydningsvinklen, for at bevise brydningsloven. Til sidst målte vi grænsevinklen, ved at sende lysstrålen vinkelret ind på perspex-legemet, så vinklen var 0^o og så dreje lysstrålen indtil den brudte linje lige akkurat forsvandt. Lovende blev bevist ved kvalitative forsøg og målinger.

Formål
Formålet med disse øvelser er at eftervise reflektionsloven og brydningsloven i forhold til lysets hast, ved at lave forsøg hvor vi selv vælger mål og så går ud fra resultaterne, og derefter ser om det følger lovene. Vi vil også undersøge om sin(i)/sin(b) er konstant. I dette tilfælde arbejder vi fra luft til glas.

Teori - hypotese
Reflektionsloven:
Spejling af lys i grænselaget mellem to homogene medier med forskellige optiske egenskaber, fx luft til glas, luft til metal og glas til vand. I dette tilfælde luft til glad.
Refleksionsloven siger, at den indfaldende stråle, den udgående stråle og normalen til grænsefladen ligger i samme plan (indfaldsplanet), og at vinklen mellem den indfaldende stråle og normalen (indfaldsvinklen) er lig med vinklen mellem den udgående stråle og normalen (udfaldsvinklen).

Brydningsloven/Snells lov – fra luft til glas:
Når lys bevæger sig fra luft til glas vil der også ske en brydning. Denne brydning kan ses på tegningen.

Vinklen ”i” kaldes indfaldsvinklen og er den vinkel lyset bliver kastet fra, fra normalen. Vinklen ”b”, kaldes så brydningsvinklen, og som navnet betegner, er det den vinkel lyset vil have, ved overgangen fra luft til glas. Vil man udregnehastighed ud fra vinklerne, eller omvendt, udregne vinklerne ud fra lysets hastighed kan man bruge denne formel.

^V1 betegner lysets hastighed i det stof lyset kommer fra, her luft, hvor ^v2 betegner hastigheden på det stof lyset vil bryde i, her glas. Som formlen viser, vil sinus til indfaldsvinklen, divideret med sinus til brydningsvinklen, være lig lysets hastighed i materiale 1, divideret med lysets hastighed i materiale 2.

Til at beskrive forholdet mellem to de to materialer bruger vi dette udtryk:

n_1,2=^v1/^v2
N betegner brydningsindekset. Jo højere brydningsindekset er jo lavere er lysets hastighed. Brydningsindekset er defineret ud fra lysets hastighed for vakuum, idet dette er 1.

Idet lys i alle materialer bevæger sig langsommere end i vakuum (c) bruger vi denne formel til at udtrykke lysets hastighed for et materiale

v=c/n

Lysets hastighed:
Når lys bevæger sig frit i luften, vil det bevæge sig med en hastighed på 3*10⁸m/s. Vi antager i al almindelighed at lysets hastighed i luften er den samme som lysets hastighed i vakuum, men denne hastighed gør sig ikke gældende for alle stof.

Vi har en hypotese om nogle datamålinger:
Vi vil beregne hvert tilfælde sin(i)/sin(b).  Vi forudsiger at sin(i)/sin(b) er konstant

Materialer:
Maskine til at lave lysstråle
vinkelmåler udskrevet på A4
Plant spejl.
Halvcirkelformet perspex-legeme

Fremgangsmåde:
Første øvelse placerer vi det plane spejl på vinkelmålerens midterlinje. Så tænder vi lysmaskinen og sender lysstrålen ind mod vinkelmålerens centrum så den rammer spejlet og reflekteres. Her måler vi så de sammenhørende værdier hos indfaldsvinklen og udfaldsvinklen.
I anden øvelse placerer vi det halvcirkelformede perspex-legeme på vinkelmåleren så midten af fladen på perspex-legemet rører centrum på vinkelmåleren. Så tænder vi endnu en gang lysmaskinen og sender lysstrålen ind mod den flade side så den rammer i halvcirklens centrum.
Sidste øvelse ændrer vi lysstrålens vinkel på perspex-legemet via normalen indtil at brydningsvinklen forsvinder helt.

Måledata, beregninger og resultater:
Vi regner med at 90grader svarer til 0 og så tæller vi grader ud til der hvor indfaldsvinklen rammer vinkelmåleren.
Vi lader indfaldsvinklen starte ved 22grader før 90 og udfaldsvinklen er 22grader efter 90
Dvs. at indfaldsvinklen = udfaldsvinklen

Vi har målt en indfaldsvinkel er derfra målt hvilken brydningsvinkel det gav.
Når indfaldsvinklen er:       23grader       er brydningsvinklen:           22grader
Når indfaldsvinklen er:       38grader       er brydningsvinklen:           32grader
Når indfaldsvinklen er:       44grader       er brydningsvinklen:           41grader

Så tester vi hypotesen:

sin(23)/sin(22) = 1,043043917
sin(38)/sin(32) = 1,161802404
sin(44)/sin(41) = 1,058835165

Vi bruger nu brydningsloven til at finde lysets hastighed fra luft til glas.– vi kender v1 som er 2,998·10⁸ m/s.­­­­­­­­­
v1 er derfor 299800000m/s

Lysets hast fra luft til glas er derfor:         263213647m/s

I sidste opgave finder vi ud af at når indfaldsvinkelen og udfaldsvinkelen er 60 grader fra normalen forsvinder brydningsvinklen.

Sidste del af sidste opgave drejer vi halvcirklen (perspex legme) mod grænselinjen og udfaldsvinklen, som er lig med refleksionslinjen bliver tydeligere.

Måleusikkerhed:
Vi oplever måleusikkerheden da vi ikke har målt præcist på vinkelmåleren. Da det ikke er lavet på computer kan vi ikke få halve grader osv. med.

perspex-legemet og det plane glas har højst sandsynligt heller ikke ligget helt lige og hvor det har skullet, men det er så tæt på som menneskeligt muligt.

Konklusion:
Min konklusion er at vi har eftervist reflektionsloven og brydningsloven i forhold til lysets hast, ved at lave de 3 øvelser, og derefter bekræftet at de følger lovene og vi har bekræftet vores hypotese om at sin(i)/sin(b) er konstant, hvis man ser bort fra måleusikkerheden.